Det charmerende ved cashewnødder

Earth Control nøje udvalgte cashewnødder kommer primært fra Vietnam eller Indien, der er nogle af verdens bedste producenter af cashewnødder på grund af det varme klima som giver cashewtræerne gode vækstvilkår. Cashewnødder charmer både store og små smagsløg med deres milde, bløde og delikate smag - som passer godt som snack lige ud af posen eller som topping til alverdens skønne salater.

EC-cashew-600x1080.jpg

Naturlig dyrkning

Cashew-træet stammer fra Vestindien, men dyrkes som frugttræ overalt i troperne. Især er den almindelig som nytteplante i Sydøstasien og i Østafrika. Planten er et op til 20 m. højt træ, som også kaldes Elefantlustræ. Efter blomstring svulmer frugtstilken op og danner det, der kaldes cashew-æblet. Den nyreformede nød sidder direkte på cashew-æblet, som en stilk. Hver stilk indeholder ét frø - altså en cashewnød. Selve cashew-æblet spises som frugt af lokalbefolkningen.

EC-cashew-barn.jpg

Nænsom forædling

Det kræver en del af få cashewnødden ud af skallen idet den indeholder en sort og klæbrig olie, der kræver manuel afskalning. Det er samtidig vigtigt, at hænderne og huden beskyttes mod olien, da den ellers kan være irriterende. Vores leverandører af cashewnødder har enten en Fairtrade eller Sedex-certificering, som er med til at sikre ordentlige arbejdsforhold for de lokale, som arbejder med afskalningen ligesom vi selv har besøgt vores leverandører og udvalgt dem, som har høje etiske standarder og social ansvarlighed.

EC-cashew-salat.jpg

Enkel tilberedning

Nyd vores tørristede cashewnødder lige ud af posen som en naturlig snack - eller top dine salater med vores naturel cashewnødder. Cashewnødder gør en verden til forskel for dig, når du gerne vil pifte dagens grønne måltider op med en naturlig, smagfuld topping eller når du har lyst til lidt lækkert mellem måltiderne som snack.

Cashew-EC-nuts.jpg

Foretrækker du cashewnødder naturel eller tørristede?

På vores eget risteri i Aarhus har vi tørristet og let-saltet cashewnødderne for dig, så du kan nyde dem lige ud af posen. Tørristningen betyder, at vi ikke har tilsat olie i ristningen, men at nøddernes naturlige smag fremhæves. Først kommer cashewnødderne i et saltbad inden vi rister dem langsomt og ved lave temperaturer.

Vi kender vores råvarer og har en holdning til, hvordan de kommer til deres ret.

Find din favorit